Barn der sover

Søvn er én af de vigtigste faktorer for menneskets velvære og sundhed. Specielt børn har brug for den dybe, restituerende søvn for at få den nødvendige energi til at vokse, lære og udvikle sig. Derfor er omgivelserne, rutinerne og rammerne vigtig for, at dit barn opnår den bedste søvn.

Søvnbehov varierer efter alder og person. Ved at kende dit barns søvnrytme samt vide hvad der generelt skaber gode betingelser for dyb, behagelig søvn, kan du støtte dit barn optimalt i at sove godt.

Artiklen her vil introducere dig til, hvad du kan gøre for at skabe det bedste sovemiljø for dit barn, fra det er nyfødt, til det skal have sin egen rigtige seng. Både fysisk i form af det bedste soverum, men også hvordan du bedst skaber ro og giver anledning til søvn.

Omgivelserne

Forskning viser, at kroppen bedst falder i søvn inden for nogle bestemte rammer. Dermed ikke sagt at det ikke er muligt at sove med lyset tændt og baggrundsstøj, men den bedste søvn indfinder altså ikke under disse forhold.

I stedet er koldere omgivelser med mørke og stilhed langt bedre for at opnå den dybe, behagelige søvn. Faktisk viser en finsk undersøgelse, når klapvognen får lov til at stå udenfor, sover barnet længere. Ikke nødvendigvis på grund af den køligere temperatur, men lige så meget fordi barnet svøbes. Den begrænsede bevægelsesfrihed gør det nemlig muligt for barnet at sove længere, dog er det ikke altid er muligt at svøbe børn indenfor, da det kan blive for varmt.

Sengemiljøet

Dynen skal passe i længden til barnet. Desuden bør barnet heller ikke have en hovedpude før 1-års-alderen. Til denne tid skal hovedpudestørrelsen også matche barnet. Desuden skal soveunderlaget være behageligt og trygt for barnet.

Den første seng er barnets første oplevelse af at sove godt. En topmadras af god kvalitet skaber det gode underlag for god søvn både for børn og voksne. En luksuriøs topmadras passer den enkeltes behov og skaber den fornødne komfort. Desuden fordeler topmadrassen kroppens vægt optimalt og beskytter sengen mod slid.

Når du vælger topmadras til dit barn, er det relevant også at kigge på en række andre egenskaber ved madrassen. Det kan for eksempel være en fordel, at madrassen nemt kan vaskes, hvis dit barn leger i sengen og gør madrassen beskidt – eller hvis det naturlige uheld skulle være ude, er det også rarest for både dig og barnet, at madrassen nemt kan vaskes.

Sovevanerne

Barnet bør ikke stimuleres inden sengetid – det er generelt for både de allermindste børn, men lige så meget for børn i skolealderen og i teenageårene. Hvis det mindre barn vågner om natten, bør du undgå at snakke og lege med barnet, men i stedet blot skabe den tryghed, barnet mangler ved at tage det op.

En fast søvnrytme er gavnlig for alle – stor som lille. Ved at gentage en fast rutine hver aften lærer kroppen, at det snart er tid til at falde til ro og dermed bliver overgangen til søvn lettere. En god sove-rutine består derfor af, at man foretager sig de samme ting i samme rækkefølge hver aften. Desuden er faste senge- og opvækningstider også gavnlig for, at barnets krop lærer et godt søvnmønster at kende.

En sove-rutine kan bestå i, at barnet falder til ro med stille aktivitet – helst uden lys og stimulering fra skærme. Derefter kan tænderne børstes og en godnathistorie, sang eller roligt musik kan være en del af det lille soveritual. Børn har ofte også individuelle ting, der gør dem trygge som at blive puttet med dynen eller have en bamse.

Børn falder desuden bedre til ro om aftenen, hvis de har været fysisk aktive i løbet af dagen eller været ude og få frisk luft.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *